MASSEYS STEMME: VI ER ALLE ODBOER

Af Kristian Massey Møller

I november 2017 udkom min bog ODDENS HISTORIE – kort fortalt. I den har jeg forsøgt at samle både den fortalte og den nedskrevne viden om Odden, og så ellers sætte den ind i et langt historisk træk. Ud fra en forståelse af, at historien er fælles og i generation på generation bæres af erfaringer og forandringer, der udmønter sig, hvad man gør og tænker. Det gælder alle andre lokalsamfund. Det gælder i hele Danmark.

På Odden kan vi således trække på generationer af odboers erfaringer, driftighed og foretagsomhed. En lang historie, hvor forandringer skulle tackles, og hvor man skulle sige: Det finder vi ud af. Det findes i 112 Akuthjælp – dette prisværdige og livsvigtige frivillige be­redskab, der rykker ud og kan redde liv, inden ambulancen når frem. Det findes, når Oddens Skoles Venner holder loppemar­ked for at værne om børnene og skolen. Det findes hos alle de frivillige i foreningerne, og ikke mindst i en tiltro til hinanden og fremtiden. I OGIF, Pensionist- og Beboerforeningen og alle de øvrige foreninger, som arbejder sammen i Sjællands Odde Fællesråd. Og bl.a. den nye forening bag Sjællands Odde Aktivitetshus, som i øjeblikket samler penge ind.

 Den initiativrige og dynamiske gruppe bag Odden Sæt­ter Sejl viser vejen, og har stampet nogle indholdsrige og om­fangsrige torvedage på benene. Ligeledes Odden Forsamlingshus, som for nylig startede en Fredagscafe, samt også stigruppen og andre grupper. Ikke mindst har Odsherred Kommunes by­forskønnelsesbidrag skabt en ramme for initiativer og samarbej­der, der har udmøntet sig i flere projekter. Søhel­tepladsen med aktive spil. Indgangsportaler af sejl. Samt mindre tiltag, bl.a. information om søsla­get, velkomstpakker og opgradering af Oddenportalen. Ligeledes har kommunen og Realdania også afstedkommet renoveringen af Odden Havns auktionshal.

Men Odden er også et spejl på det Danmark, der orienterer sig imod omverden og storbyerne. Der leves en daglig­dag på Odden. Ikke forskellig fra andre steder. Den, hvor de fleste erhvervsaktive odboer må pendle ud af sognet. Den, hvor busturen og skolen venter. Den, hvor græsplænen og arbejdet skal passes. Den, hvor alderen trykker og hvor tiden løber. Vi lever i tid, lever i generation på generati­on. Ser fremad og ser bagud. I forventning og i nostalgi. For de unge går nutiden hånd i hånd med ønsket om fremtidig uddannelse og arbejde. I en bevægelse væk. For ældre er erindringen om en anden tid nærværende.

Det er klart, at familielivet har førstepladsen. Sam­tidig skal mødet og mødestederne bære et fælles liv. Mødet mel­lem naboer og venner. Mødestederne i Brugsen, fritidslivet og foreningerne. En hilsen. En snak. Et blik for hinanden. At sætte sig i en andens sted. Som i alle andre lokalsamfund, bliver opgaven den, at alle, som bor på Odden, må sige: Vi er alle odboer. Ganske enkelt fordi det skaber glæde og sammen­hæng. Odboer må værne om hinanden og sammen værne om Odden. Både tilflytterne og dem, der i generationer er odboer. Som i alle tider er marker­ne desuden lige smukke og bakkede. Lyset lige så vekslende og reflekterende. Blæsten lige så rå. Og havet ved Overby Lyng er lige så betagende, når bølgerne i lange hvide brusende bræmmer ruller ind i mod kysten.